nyhedsbrev musik tveast gæstebog

Vil du vide....
.... hvor og hvornår Bente og Leif næste gang giver koncert eller afholder kurser?
.... hvilke forskellige slags koncerter de spiller?
.... hvilke forskellige sammenhænge de også optræder i?
Så er du kommet til det rette sted!
Rul længere ned for at læse de seneste nyheder leveret af Bente og Leif selv, eller klik i menuen ude til venstre for al mulig spændende information.




December 2012

Så er vores nye hjemmeside i luften!
Med en kæmpe hjælpende hånd fra en kær ven (TAK - 1000 TAK! ;o) er vi her endelig med en ny hjemmeside, der bliver langt mere dynamisk end den tidligere. Nu kan vi i langt højere grad gå ind og opdatere tekster og fotos - ja, klik f.eks. på "Galleri" og se om netop dit "skud" fra én af vore koncerter befinder sig dér, og se også bl.a. hvad Bente har bedrevet med pensel, lærred og kamera gennem det sidste årti .
Under "Biografi" kan du også holde dig løbende opdateret med hvilke kurser i f.eks. performance-teknik, samspil og skrivekunstens glæde, som vi begge løbende udvikler.
Hér i forsidens nyheder, vil du altid kunne se når der dukker nyt på andetsteds på siden.
Og som hidtil vil turneplanen altid være topaktuel - nu hedder den bare "Kalender" og indeholder både information om diverse koncerter, kurser, ferniseringer og hvad vi ellers finder på i det offentlige rum.

Og så er vi igang med indspilningerne til vores nye CD!
Med f.eks. "Det du gi'r kommer altid tilbage" som rigtig mange har efterspurgt, men også "Stille sus af sukker", "Gummistøvlerne", ja, i det hele taget med nok den største vægt nogensinde på de sange Bente selv skriver. Leif har også lovet at lægge sig i komponist-selen, og vi håber at kunne melde klar til udgivelse i forsommeren 2013 - men det hører I altsammen nærmere til, når tiden nærmer sig. Indtil da, så på gensyn derude i virkeligheden!
Kærlig hilsen Bente og Leif ;o)