Jeppe Aakjær Forestillingen "Som dybest brønd" ....er en musikalsk forestilling, der mest via sange, men også anekdoter og uddrag fra Jeppe Aakjærs prosatekster, tegner et helhedsportræt af "Jens Vejmands" far. Hvis man hører til dem, der kun kender Jeppe Aakjær som en romantisk og lyrisk hjemstavnsdigter, er her lejligheden til genkendelsens glæde, men også til at møde andre sider af ham. F.eks. forfatteren, der fik direkte socialpolitisk betydning, da han skildrede tyendets vilkår.

Forestillingen er en koncert med et vist teater-præg. D.v.s ved hjælp af enkle virkemidler og få rekvisitter, skabes der nogle rammer hvori en tæt stemning kan vokse frem. Der er naturligvis også fællessang undervejs - alt andet ville jo ikke være i Aakjær's ånd!

De fleste af sangene der synges i løbet af koncerten findes på de meget anmelder-roste CD'er "Som dybest brønd" og "I kanten af den gule lupin" (se Udgivelser), som der selvfølgelig er mulighed for at købe ved koncerten.

Bente og Leif modtog Aakjærprisen 2012 for det store arbejde de har gjort og stadig gør for at udbrede kendskabet til Jeppe Aakjær og hans forfatterskab.

Tak til Søren Hauch-Fausbøll for gode råd og scenisk opstramning

Anmelder-citater i forbindelse med Aakjær-forestillingen:

"Distance til dåsemusik og kirke-kedsomhed: De skabte en landsbykirke om til en katedral og gav den lyttende menighed en ophøjet følelse. Bente Kure og Leif Ernstsen, to gennem-musikalske intertainere og sangere, præsenterede deres Aakjær-enquete: 'Som dybest brønd' i Dalbyneder Kirke sidste lørdag. Og gav os andre næring og dimension i vor glæde ved Jeppe Aakjær. Smukt var det. Betagende smukt!"
Leif Andersen-Farmer, Randers Amtsavis

"Et brag af en oplevelse med to kunstnere om Jeppe Aakjær: Folk fylkedes og det blev en fejende flot eftermiddag. 'Det går rent ind' og 'Det går lige til hjertet' var reaktionerne."
Peder Svejgaard-Pedersen, Randers Amtsavis

"Den danske sang klang smukt og varmt og forårssolen og de lyse nætter krøb helt ind i koncertsalens mørke og under huden på tilhørerne, da de to kunstnere stod for en varm og smuk Jeppe Aakjær-aften. Sangene bliver lyslevende, når Bente Kure smukt, enkelt og usentimentalt synger om havren, rugen, den glade bæk, storken, den knibske Anna og pigen der må nøjes med at tage sig en bejler i drømme.

Publikum synger glad og gerne med på de numre, der er fællessange - og kan dårligt lade være med at nynne med på de andre. For 70 år efter sin død rammer Aakjær stadig lige ind i folkesjælen.

Med Leif Ernstsen's oplæsning af Aakjær-prosastykker får duoen således fint frem, at Aakjærs sange langt fra er nostalgisk forherligelse af en svunden idyl, men en hyldest til de mennesker, der på trods af fattigdom, sult og slid 'bærer med smil sin byrde'.

Forestillingen kædes smukt sammen af Ernstsens virtuose harmonikaudgaver af gammel dansk spillemandsmusik."
Lena Jeppesen, Ringkøbing Amts Dagblad

Jeppe Aakjær (1866-1930)...

....var hedens og landarbejdernes forfatter. Han havde en fantastisk evne til at male billeder med ord. Hans beskrivelser af f.eks. høsttiden er stemninger så klare, at man helt glemer, at man lytter og istedet begynder at opleve. Han var digteren, der i storladen enkelhed beskrev sin elskede hjemstavn, hans barndoms hedeland.

Men udover at være lyriker var han også både en social forfatter og en politisk agitator

- den fattige landbefolknings fortaler. Helt fra sine unge år talte han småkårsfolks sag og som tyveårig måtte han i fængsel på grund af et "agiterende foredrag der manede til revolution og gudsbespottelse".

Hans sociale engagement knytter dog en nær forbindelse til den del af hans forfatterskab, som i vore dage er hans mest kendte eftermæle. Nemlig der hvor han fremstår som hjemstavnens og naturens lyriker. Digte om havren, rugen, vejmanden og dagliglivet på landet er idag historiske klenodier, som kan fortælle os om, hvad det var for et liv der på godt og ondt udfoldede sig blandt bønder og tyende på den tid.